Kapitel 1 – Money Management

Det måske vigtigste i betting er, at man kan styre sine penge. Et godt råd er, at man kigger på sin økonomi og ser, hvor meget man kan tåle at tabe. De penge kan man så lægge i en pulje, og det er så dem, man har at lege med. Hvis vi siger, at du har 1.000 kr. at spille for, så er der mange muligheder at arbejde med dem på. Der er i min verden to solide systemer, og det er:

Flat betting

Flat betting går i alt sin herlighed ud på, at man sætter lige mange penge på hvert spil. Hvor mange penge, du skal sætte på hvert spil, bør være et antal procenter af din betting pulje. Det er selvfølgelig et spørgsmål om temperament, men jeg mener, at 4% af puljen er meget passende.

Det vil sige, at hvis du har fundet tre spil, du gerne vil spille på, så sætter vi 40 kr. på hver. Det kunne være (alle tre kampe spilles som singler):

40 kroner på: Manchester United – Chelsea: United sejr til odds 2

40 kroner på: Arsenal – Liverpool: Liverpool sejr til odds 3

40 kroner på: Tottenham – Swansea: Swansea sejr til odds 2

Hvis du så går hen og vinder de tre spil, får du en indtjening på 160 kroner. Det vil sige, at din pulje nu er på 1.160 kr. Så i stedet for nu kun at spille for 40 kroner på næste kamp, så kan du spille for 46 kroner.

På den måde så hæver du dit spillebeløb på hvert spil, når det går godt, og når det går skidt, så vil din pulje logisk nok blive mindre, og dermed vil dit tab blive mindre, fordi dit spillebeløb på en kamp bliver mindre.

Der vil selvfølgelig være meget administrationsarbejde ved dette system, men er et meget effektivt system, og det er meget svært at miste hele sin betting pulje. For at gøre det nemmere at styre, så kan man i stedet for at justere spillebeløbet efter hver dag, justere det efter hver fjortens dag, eller hver måned. Her er der dog større risiko for, at du taber din pulje.

Denne metode kræver ekstrem meget disciplin, og de færreste kan overholde reglerne, for der kommer altid en kamp, man er 100% sikker på og gerne vil smide noget ekstra på, når den jo sikker! Men et meget sikkert system for dem, der virkelig kan holde sig til reglerne.

Man kan selvfølgelig også bare vælge et fast beløb på 50 kroner og så konsekvent spille alle spil for det beløb. Det er helt sikkert det nemmeste at gøre og kan anbefales, hvis man gerne vil have sat sine spil ind i system, men ikke magter at bruge meget tid på regnskab.

Variende indsatser

Når man varierer sine indsatser, så gør man det ud fra den betvalue (sandsynlighed for at spillet vindes * odds), man har regnet sig frem til. Man har typisk et skema over, hvor mange units man må spille, hvis den har en specifik betvalue. Inden man begynder, skal man fastsætte værdien for en enkel unit.

Hvis man vil, kan man bruge dette skema til at finde ud, af hvor meget man skal satse:

Oversigt for units og betvalue
1 unit: 100-102%
2 units: 103-105%
3 units: 106-108%
4 units: 109-112%
5 units: 113-117%
6 units: 118-123%
7 units: 124-129%
8 units: 130-140%
9 units: 140-150%
10 units: 151+ %

Her er et eksempel på en chancevurdering:

Kamp: Manchester United – Chelsea

United sejr: 55%

Uafgjort: 20%

Chelsea sejr: 25%

Du finder så odds 2 for en United sejr inde på unibet. For at udregne betvaluen i spillet, skal du så sige 55*2=110%. Man tager altså den chancevurdering, du har givet United, og ganger den med det odds du kan få. Hvis vi så kigger på skemaet overfor, ser vi, at vi skal smide 4 units på dette spil.

Et unit skema behøver ikke være på 10 units, man kan også lave sit eget skema. Det gængse er dog 10 unit skemaet, men at lave et skema på 3 units eller 5 units kan bestemt også anbefales.

De bedste bettingsystemer til at slå bookmakerne